Forstoppelse kan komme af mange grunde men fælles er at det er et almindeligt problem som mange lider af

Forstoppelse kan være en smertefuld og langtrukken proces, hvis man ikke får gjort noget ved det med medicin eller egne tiltag i din hverdag. Det kan komme af mange forskellige grunde, både fysisk og psykisk sundhed spiller ind. Der findes heldigvis også mange måder at behandle forstoppelse på.

Hvorfor får man forstoppelse?

Forstoppelse er når man ikke kan komme af med afføring, men jo stadig spiser mad, hvilket kan give store mavesmerter. Forstoppelse kan komme af ”dårlig” kost i form af ingen fibre og for lidt væske. Det er vigtigt at have en varieret kost og drikke masser af vand, for at undgå at maven går i knuder. Regelmæssig motion kan også virke forebyggende på forstoppelse.

Derudover kan der også være udefrakommende aspekter af ens hverdag, som påvirker mavens funktion. Forstoppelse kan også komme af medicinindtag i form af måske morfin eller jernholdig medicin.

Hvordan kan man behandle forstoppelse?

Der findes mange tiltag man selv kan tage for at afhjælpe forstoppelse. Dette kan være som nævn ovenfor – sund og varieret kost med regelmæssig motion. Derudover også afstresning. Stress kan være en stor faktor i ens maves sundhed, og det er vigtigt at tage sig tiden til at spise, samt at spise regelmæssigt.

Der findes også medicinske behandlingsformer, som man kan benytte til forstoppelse. Dette kunne være pulver til opløsning, som man skal tage med væske for at slå to fluer med ét smæk. Eller piller, som sætter gang i ens tarmsystem, fordi de indeholder lactulose i den ene eller anden form. Skulle ens afføring være meget smertefuld i endetarmen, findes der også cremer, som kan afhjælpe det problem.

Der findes både medicin til forstoppelse for børn og voksne, så det er vigtigt at læse godt op på hvilke slags der findes, samt spørge på apoteket.